Dansk film anno 2000 har været markant præget af pseudo-dokumentarisk hverdagsdramatik og neo-Morten Korch. Vi er blevet fodret med grovkornet videoæstetik og håndholdt kamera. Har vi fået nok?Det mener i hvert fald den 35-årige filminstruktør Dariusz Steiness, som med spillefilmsdebuten Charlie Butterfly er gået sine helt egne veje. Man fristes til at kalde det visuel poesi. Selv kalder han det: ’Det lyriske kamera’.Dagen før den officielle premiere møder jeg den yderst veloplagte og meget snakkesaglige instruktør på café Floss i det indre København. Det blev til en lang snak om jazz, æstetik, Dogme og eventyr. Og om at kæmpe for det, man tror på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar