Ros til århusiansk film


Det Århus-baserede animationsselskab JA Film har fået stor ros for sin nye kortfilm med titlen »Down the Road« på den store kortfilmsfestival, Odense Filmfestival.

Og efter alt at dømme indgår filmen i opløbet om flere af festivalens priser, der afsløres i aften. Filmen er instrueret af Rune Christensen på baggrund af en historie af Rune Christensen og Anders Berthelsen. Den er produceret af JA Film med støtte fra ANIS, Den Vestdanske Filmpulje og The Animation Workshop i Viborg.

Filmen beskrives som en mørk thriller om præsten Henry, der en aften samler en mystisk blaffer op. lafferen hævder at være i besiddelse af synske evner og viser sig at sidde inde med en forbløffende viden om Henrys inderste tanker og hemmeligheder. Det, der umiddelbart virker som et tilfældigt møde, udvikler sig til et spil om liv og død.

Ingen kommentarer: