Psycho

HITCHCOCKS MESTERGYS
PSYCHO er en fantastisk film, som kun kan støbes af gysets mester Alfred Hitchcock. Den imponerende og totalt opslugende fortælleteknik, der helt omslutter den spændende historie, er i sig selv uovervindelig, men med de fantastiske, troværdige skuespillerpræstationer oveni, bliver PSYCHO et helstøbt mestergys.

Marion Crane (Janet Leigh) ser midt i sin trættende hverdag pludselig muligheden for at stikke af fra det hele, da hun på sit arbejde får $40.000 i hånden. Det er meningen, hun skal sætte dem i banken, men i stedet pakker hun en kuffert og kører af sted. En politibetjent fatter mistanke til hende, idet hun virker forstyrret og paranoid, da han taler med hende i vejkanten. Marion Crane kører ind til et øde beliggende motel, der drives af den tiltalende unge mand Norman Bates (Anthony Perkins). Han viser hende tilrette på værelse nr. 1, og han er svær at afvise, da han straks byder Marion på aftensmad... Et par uger efter begynder Marions familie at blive bekymret, og en større efterforskning begynder. Den leder flere ud til Bates' motel, bl.a. en privatdetektiv og Marions søster. Snart vil Norman Bates' særpræg blive afsløret, og PSYCHO kan slutte midt i en brændende helvedesild.

Hitchcocks måde at skildre et mord på er fantastisk, og man er hver gang ved at bide sig i tungen af rædsel. Det psykologiske gys i PSYCHO er, som titlen antyder, dominerende, og man føler sig netop indfanget i dette vanvittige univers, der på overfladen virker så idyllisk og ufarligt. Så virtuost som Anthony Perkins formår at spille den dybt psykotiske hovedperson, gør blot filmen endnu mere effektiv, mere skræmmende. Det er mesterligt!

Historiens udvikling er så detaljeret, at man er fuldstændig med i samtlige sekunder. Dybt imponeret ser man til, når filmen tager den ene uventede drejning efter den anden. Janet Leigh er fantastisk som den fortørnede, urolige storbykvinde, der pludselig for alvor konfronteres med sig selv.